Quantcast
Channel: Når genbrug bliver guld...
Viewing all 577 articles
Browse latest View live

Af savoykål og julestrik

$
0
0

Får fra tid til anden syslet lidt med årets julekort. Eftersom jeg fik begyndt i god tid, har der været tid nok til at fremstille en tidskrævende variant med en masse små grangrene klippet af julekatalogernes grønne indslag. De røde områder skal modsat bruges til at folde røde sløjfer af. Flere billeder følger, når kortene er sendt ud...

Genbrugsprojekt: Musselmalet bord (del 4)

$
0
0
Alle mine fundne musselmalede tallerkener fra storskrald er ved min fars indsats blevet forvandlet til firkanter. Mine indskudsborde er malet hvide og pladerne hvorpå mosaikken skal påsættes er blevet behandlet med blåt vand, så fugten fra fugemassen ikke trænger ned i træpladen. Så nu er det bare at få lavet et tilfredsstillende mønster med porcelænet.

Julede genbrugsfund + efterlysning af juledug

$
0
0
Lykken er at komme træt hjem fra arbejde og blive overrasket med fine julefund fra den lokale genbrugsbutik. Min mor havde på sin indkøbstur været så sød at svinge forbi de af byens genbrugsbutikker, som netop havde fundet julepynten frem.

Næsten alle glasstykkerne virker til at have en del år på bagen. Alligevel er det ikke mere slidte, end at der stadig er en masse glimmer på trommen og en perle i klokkerne, så de stadig kan ringe.

Hvad der desværre ikke var i genbrugsbutikkerne, var en stor rund Sødahl juledug, som kan bruges til juletræstæppe. Jeg har i forvejen en lille bitte dug med de tre vise mænd påtrykt, men jeg mangler den store (diameter omkring 1,4 m). Om printet er stort eller småt (se eksempel) eller om baggrunden er brun, rød eller blå er underordnet. Jeg hører det meget gerne, hvis en af jer skulle støde på den online eller på et julemarked!


Glaspynt

$
0
0
Jeg fik tid til en lille genbrugsrundtur i går. Alle genbrugsbutikkerne her i byen har efterhånden fået gravet deres kasser med juleting frem fra gemmerne. Derfor kan jeg nu tilføje mere glaspynt og en fyrfadssvamp til mine julegemmer.

Glaspynten var særlig speciel at finde. Jeg har efterhånden en del pynt. Men oftest er der flest glaskugler at finde, hvorfor jeg nu primært kun jagter glasfigurer eller fugle, som kan sættes på grene med klemmer. De tre fugle jeg fandt i går har dog modsat et ophæng på ryggen, hvilket jeg ikke er stødt på før.

Desværre har fuglene en del stearin på sig, som jeg egentlig gerne ville fjerne. Det er bare nemmere sagt end gjort. Måske der findes et godt husmorråd til netop det formål?

Årets julekort af genbrugsgrønt

$
0
0
Jeg har tidligere hintet lidt omkring udseendet af mine julekort i år. Med fare for, at jeg afslører udseendet for modtagerne (som jeg ikke tror læser med), får I  lov at se et billede af kortet. Jeg er selv blevet ret glad for ideen - måske I kan bruge den også?

I år har jeg været den irriterende type, som har gennemsakset alle reklamer og kataloger, som er kommet inden for døren her på matriklen. Alle grønne områder om det har været billeder af grantræer, kålhoveder eller vinflasker er blevet forvandlet til grangrene efter en skabelon. Sidenhen er det så gået ud over større røde områder i katalogerne, som er blevet klippet til kvadrater og senere foldet til sløjfer.

Vil man gerne have lidt sne på sin krans, kan man jo klippe sine grangrene ud af hvide eller måske ligefrem blålige områder i magasiner og kataloger. Mulighederne er rigtig mange...

Et glasfuld køer, tak!

$
0
0
For halvandet år siden uploadede jeg et billede af tre stykker folie med køer på (indlægget kan ses her). Folien kom fra små hvide plastikbeholdere med kaffefløde i. En kursist havde medbragt kaffe og fløde til et flettekursus, hvor jeg underviste.

Efter mine øjne dengang havde fanget flødekøerne, udbrød den venlige kursist straks, at hun da kunne samle køer til mig. Helt ærligt - jeg troede faktisk ikke på det. Men i lørdags, halvandet år efter mit møde med køerne, hvor jeg igen underviste i flet, fik jeg overrakt et helt glas fuld af køer.

Køerne er nu vasket og skal forvandles til noget brugbart, hvor køerne kommer til deres ret. Jeg havde egentlig tænkt mig at flette noget af dem. Men måske kunne man lave noget fint med dem i en ramme? Kreative ideer modtages...

En særlig julekurv

$
0
0
Rigtig, rigtig mange timer har jeg julet langt før det overhovedet blev november og december. Resultatet blev denne sølvskinnende kurv, som jeg i sidste weekend forsøgte at lære et hold kursister at flette.

For at gøre 'projekt kurv' så fordøjeligt som muligt, havde jeg lagt op til at kursisterne "bare" skulle flette et enkelt eller to motiver. For ikke at skulle lave 4 demokurve med hver et flettet motiv, valgte jeg selv op til kurset at flette en samlet kurv med alle fire julemotiver: juletræ, julemand, snemand og kagemand.

Ud over at skulle kunne ses på kurset har kurven intet specifikt formål. Motiverne gør dog, at det er nu her i december, at kurven skal bruges. Derfor har jeg lagt kurven til salg her til en pris langt under hvad der dækker mit timeforbrug ifm. fletningen. Hovedsagen må være, at kurven kommer til et sted, hvor den kan komme til sin ret her i december.

Sidste års julekalender

$
0
0
Det plejer jo ellers ikke være sådan med en jule- eller pakkekalender, at man kan åbne alle lågerne d. 1. december. Men sådan bliver der her i år! Sidste år brugte jeg mange timer på at lave en kreativ genbrugspræget julekalender med 24 kreative ideer.

Nedenfor har I linkene til de 23 indlæg med ideer til kreative projekter i december:

23. dec. - Candycane flettemønster
22. dec. - Glad julegris af mælkekarton
21. dec. - Genbrugsindpakning med julestjerner
20. dec. - Rensdyret Rudolf med den røde skruelågstud
19. dec. - Gardinring med kristtjørn
18. dec. - Klodset nissehue af Lego
17. dec. - Rosetter med julemelodier
16. dec. - Simple julekort a la genbrug
15. dec. - Rød hæklet fluesvamp
14. dec. - Flettet julekurv med julehjerter
13. dec. - Rudolf til væggen af genbrugspap
12. dec. - Gaveæske af genbrugskarton
11. dec. - Julekugler af Lego
10. dec. - Julet kartonpung til ventetiden
9. dec. - Servietringe af plastikemballage
8. dec. - Hæklet candycane
7. dec. - Julet gaveæske af mælkekartoner
6. dec. - Fra gardinring til grankrans
5. dec. - Aftagelig julet køleskabsdekoration
4. dec. - Juledekoration i genbrugsporcelæn
3. dec. - Gaveposer af genbrugskarton
2. dec. - Klodset julekrans med sløjfe af Lego
1. dec. - Julesok af genbrugstekstil

Om specifikke ønsker og "brugte gaver"

$
0
0

Kalenderen siger kun d. 6. december, og der er et par dage til min fødselsdag endnu. Alligevel er jeg allerede blevet begavet med en håndfuld julestager udformet som svampe, en samling (vist efterhånden meget eftertragtede) træfugle fra Daells Varehus og det svenske magasin Retro i en særlig Mumi edition.

Søsteren min brokker sig altid over, at mine "brugttingsønsker" er et helvede, for så skal hun jo bevæge sig på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, for at opfylde dem. Andre ønsker er næsten for specifikke; Arhøj spøgelser, Retro magasiner m.m. Men hvor veninderne klarede et Mumimagasin og de fine julede svampe og fugle, kastede søster sig alligevel over Arhøj spøgelserne.

Et fint lyserødt spøgelse lå i min julesok i morges - og minsandten om søster ikke også måtte indrømme, at hun havde besøgt nogle genbrugsbutikker på det seneste. Jeg venter i spænding på, hvad der rammer sokken resten af måneden!


Juleblomst

$
0
0

Mens det regner og rusker udenfor, har jeg fundet juleteposerne frem indenfor. 12 kvadrater har jeg med hjælp fra denne video på Youtube fået forvandlet til en blomst. Hvilken slags blomst videokreatøren har haft i tankerne, da vejledningen blev til, er jeg ikke klar over. Men farverne og duften af vinterte får mig til at tænke på en julestjerne.

Vejledningsvideoen viser hvordan man kan sætte et bånd i blomsten, så den kan hænges op. Men jeg tænker, at blomsten i stedet kunne gøre sig godt som pynt på en julegave!? Måske det kræver, at der foldes et par til.

Genbrugsprojekt: Musselmalet bord (del 5)

$
0
0
Jeg fortsætter indsamlingen af smadret musselmalet porcelæn til min 2. indskudsbord. Det mindste indskudsbord er der nok porcelæn til - alle stykkerne er skåret (se billedet nedenfor). Det store bord har jeg imidlertid ikke helt nok porcelæn til endnu. Heldigvis har jeg igen, igen, igen været heldig at finde lidt porcelænsstykker i nogle storskraldsbunker.


Hvis vejret skulle blive så godt som DMI forudser i morgen, håber jeg at kunne poste nogle billeder af porcelænsstykkerne til det store indskudsbord. Inden da står den dog på fødselsdagsfejring og en loppetur i morgen formiddag.

Ha' en forsat dejlig weekend!

Dyt, dyt - skal vi byt'?

$
0
0


23 år, og stadig barnligt glad for Lego. Det er mig! Et par fødselsdagsgæster havde derfor pakket lidt Legofigurer ind til mig. Desværre viste det sig, at de to figurer nedenfor var dubletter.Imidlertid mangler jeg stadig figur 6, 7, 14 og 16, før at min Lego Simpsons samling er komplet.

De to nedenfor viste figurer byttes derfor gerne væk. Skulle det have interesse, så smid mig en mail på genbrugblirguld(a)hotmail.com

Den helt rigtige sprællemand (søges)

$
0
0
Kom jul, kom sne, kom gaver. Kom jul, kom sne, kom gaver. Magien sker først, når man har sagt det nok gange og hevet tilstrækkeligt i sprællemandens snor! Sådan bliver det i hvert fald jul for Bamse, Kylling, Ælling, drillenissen og julemanden.

Julesokken er hængt op, men sprællemanden mangler jeg. Se ham her - Bamses julede sprællemand. Den fulgte med DR's U-landskalender tilbage i halvfemserne, hvor jeg var en forkælet lille pige, som ikke værdsatte et stykke karton særligt højt. Det gør jeg imidlertid nu, hvorfor jeg med lys og lygte leder efter en gammel eller ny model.

Rygterne siger, at man engang for ikke så længe siden har kunne downloade "ham" via DR's hjemmeside. Dette er dog ikke muligt mere, så vidt jeg kan se. En anden mulighed er at stykke en ny model sammen ud fra billeder af en original bamse-sprællemand, så helfigurs billeder søges også!

Skulle nogle af jer søde læsere ligge inde med historier om den søde sprællemand, kunne det også være sjovt at høre dem!


 

Dåsette

$
0
0
Jeg fandt den fineste Erik Kold dåsette med gule blomster på et loppemarked sidste weekend. En hel 5'er stod den mig i. Desværre manglede det karakteristiske gule vacumlåg. Jeg var tilnærmelsesvis på hovedet i hver en loppekasse med køkkenskrammel - låget var bare pist væk. Mon ikke det bør regnes for usandsynligt, at støde ind i et løst låg andetsteds. Men uden låg har den nu alligevel sin charme, dåsetten.

I stedet for et manglende låg, havde dåsetten stadig sit originale klistermærke siddende på. Det viser sig ved nærmere læsning, at dåsetten "tåler ikke æteriske olier fra krydderier.". Jeg undres over, hvad folkene bag Kold Plast ellers forestillede sig, at køkkenbøtterne skulle fyldes med, hvis det ikke var krydderier?

Rigtig glædelig jul!

$
0
0







Så blev det allerede d. 24. december. Personligt synes jeg dagene er fløjet forbi, hvilket bloggen har båret præg af. De manglende indlæg er en af de ting, som jeg håber på at få lavet om i det nye år. Ideer og projekter er der heldigvis rigeligt af.

Tiden om omstændighederne har desværre heller ikke været til den store juleoppyntning i år, så I må nøjes med billeder af den julepynt, som forhåbentlig får lov at pryde mit hjem de kommende år i december.

Rigtig glædelig jul!
Helene

Et nøgent slukøret får...

$
0
0
... har nu stået på mit skrivebord i et døgns tid. Får får jo også får, eller lam. Derfor var det bestemt heller ikke meningen, at Hr. Mæh skulle stå alene. Men slukøret, nøgen og alene står han her.

Kun fordi det er juleferie og det meste at mine kreating er pakket ned i en flyttekasse, har jeg kastet mig ud i at folde et får. Tanken var, at hvis jeg gik i gang nu, kunne Hr. Mæh og familien stå fremme til påske. Men Hr. Mæh bliver enlig, er det nu vedtaget!

Jeg skammer mig næsten over alle de timer jeg har ødslet væk ved at prøvet på, at folde Hr. Mæh en pæn hvid pels. Pt. folder jeg nu på den tredje pels. De første to var skæve, sølle og ret nussede at kigge på, fordi papiret revnede efter at blevet skamfoldet til ukendelighed... det bærer desværre i samme retning med pels nummer 3.

Helt ideelt skulle Hr. Mæh inkl. pels have set således ud.

Fuldtallige til nytår

$
0
0
På falderebet inden 2014 bliver til 2015, er det lykkedes mig at få fuldendt min lille Lego samling. Jeg har igen været den irriterende type, som har famlet på alle poserne i legetøjsafdelingen for at finde netop de figurer, som jeg manglede.

Om 2015 kommer til at byde på flere Lego samlinger, har jeg ikke besluttet endnu. Men hvad jeg har besluttet er, at det nyt år skal byde på mere blogging, så bloggen ikke dør helt hen i perioder, som det har været sket i år.

Må I alle få et rigtig god nytårs aften!
På genblog i 2015

Helene

Det bedste fra julen - samlet i to sprællemænd

$
0
0
Midt i december postede jeg en efterlysning her på bloggen. Jeg måtte have en Kom-jul-kom-sne-kom-gaver-sprællemand til jul. Ud fra billeder fra hjælpsomme særligt to hjælpsomme bloggere, er det nu lykkedes mig at lave hele to sprællemænd - søster ville også gerne have en, kom det pludselig frem.

Mit held har været, at den originale sprællemand fra Bamses Julerejse hele december måned sidste år var udstillet i Aarhus' Gamle By. Hermed blev Hr. sprællemand et yndet motiv at vise frem på Instagram, hvorfor det også blev tydeligt, hvem der selv havde en sprællemand i julegemmerne.

Så hjælpsomhed, pap fra chokoladejulekalenderen og bånd fra julegaverne er nu stykket sammen til to sprællemænd.

Kom jul, kom sne, kom gaver - til næste jul!

En let påvirkelig sjæl

$
0
0
Jeg har egentlig aldrig været specielt glad for kaktusser - især ikke dem med torne. Underligt nok er jeg nu den glade indehaver af en hel kaktussamling med torne. De fineste eksemplarer står nu i diverse kgl. porcelænskopper. De mange fine kaktusser fra Plantorama, hvor udbuddet er enormt, er nemlig plantet i små potter der lige matcher størrelsen på bl.a. de musselmalede kopper fra Royal Copenhagen.

Det faktum, at jeg pludselig har en samling kaktusser stående i min vindueskarm, tilskriver jeg Blogland. Selvom jeg ikke har læst indlæg specifikt om kaktusser, har det, at jeg har set spændende billeder af indretninger med kaktusser gjort, at mit syn på dem er ændret  fuldstændig. Præcis sådan gik det også med Daisy porcelænet og mange andre ting, som Blogland har lært mig at holde af og skatte.

Så meget for et nytårsforsæt

$
0
0
Når julepynten er væk og et nyt år begyndes tænker jeg tit på, at jeg bør bruge starten af det nye år på at få ryddet op og ud i påbegyndte projekter. En form for tilbagevendende nytårsforsæt, kan man vel kalde det.

Min fordel i år er, at det meste at mine ting pt. er pakket i flyttekasser. Så mængden af projekter jeg har adgang til er minimal. Fint gik det med at flette videre på en ny taske jeg havde i tankerne. Imidlertid slap plastikken op, og jeg har ikke mere lilla, turkis og lyseblå.

Så meget for nytårsforsæt! - nu kan tasken så vente i en pose på at det bliver januar 2016!
Viewing all 577 articles
Browse latest View live