Indlægget her bliver et gensyn med en gammel kending. En rigtig gammel kending. Eller en gammel kending i nye klæder.
Tilbage i 2010 påbegyndte jeg et patchworktæppe af sekskanter. Jeg skrev en del indlæg om projektet. En periode arbejdede jeg så ihærdigt, at et par fingre blev både hudløse og følelsesløse. Siden da er der ikke sket en skid i 8 år, for at være ærlig.
Med hjælp fra flere indlæg, lykkedes det, at få byttet mig til en masse forskellige små stykker stof. Så måske nogle af jer kan kende jeres stofstykker i tæppet?
Siden 2010 har tæppet levet en halvfærdig tilværelse, indtil jeg sidste år gik skammens gang til min trækasse med tæpper i og fik gravet det halvfærdige projekt frem. Min egen standart for syprojekter siden 2010 har åbenbart ændret sig. Måske er jeg blevet mere kritisk med årene. De gamle syninger måtte i hvert fald sprættes op og alle sekskanter syes sammen på ny. En helveds til arbejde, for at være helt ærlig. Men jeg vil aldrig være blevet tilfreds med det oprindelige arbejde.
Så nu 9 år efter at være blevet påbegyndt, kan jeg endelig præsentere jer for the one and only sekskantstæppe. Jeg gør det helt sikkert aldrig igen, syer et tæppe af denne slags!
Skulle du havde fået lyst til at følge tæppets historie tilbage til bloggens yngre år, kan du ved at klikke her se indlæggene tagget med emneordet patchwork.