I går fik jeg, på trods af rigtig mange igangværende projekter, lyst til at påbegynde sammenhæklingen af mine røde dåseclips. Anledningen var, at jeg selv troede, at jeg endelig havde nok til en lille pung. Jeg tror, at det var min indre optimist der besluttede sig for det. Der var ikke engang nok til halvdelen, hov.
Før så clipsene ud som vist nedenfor til venstre. Så fik de en mere rund form, og nu er de så blevet lysere røde og med krone på. Jeg kan ikke helt gennemskue, om enkelte firmaer stadig anvender den "originale" form, for så skal jeg helt sikkert på jagt efter dem! En halv pung er lidt svært at anvende til alverden.

Faktisk så jeg lige ud fra mit gamle indlæg her, at jeg har samlet røde dåseclips siden før september 2010, altså i over 2 år. Ret vildt at der endnu kun er til en halv pung.