Imidlertid måtte jeg se det fineste lilla vattæppe (magen til dette) smutte ud af mit synsfelt med en dame. Bare få meter før jeg ankom til bordet med "stof", nappede hun tæppet. Der er rigtig mange fede fiduser ved at handle brugt. Desværre medfører brugtkøb også, at der som regel kun er en af hver ting... Hvis man så bare ikke havde set tæppet blive solgt. Æv!
Haha... Jeg troede virkelig jeg var kommet over det. Men jeg kan godt mærke, at følelserne vælter frem igen, mens jeg skriver dette indlæg. En tidsmaskine er ellers ikke noget jeg ønsker mig. Men her kunne jeg godt have brugt en 'stop-tiden-knap' på et usynligt ur, så man lige kunne putte et andet tæppe ind i damens favn og luske af med det fine :-)