I ren eufori over solens dejlige stråler men med drømme om varme, påsker jeg igennem for fulde sejl. Mindes ikke, at jeg har gjort så meget ud af påsken som i år. Her er allerede pyntet godt op med pynt og foldet påskeliljer. Mine æble- og forsythiagrene får større og større grønne knopper, så jeg krydser fingre for lidt grønne blade inden længe. Tilmed har jeg også fået endnu en omgang lyserøde hyacinter forærende af min dejlige mor. Så nu er Lotus-gryden igen fundet frem.
I fredags fik min indre loppe-gænger i mangel på loppemarkeder lokket mine fingre hen til tastaturet, og vupti www.dba.dk. Her ventede den skønneste IRA dåse med fuglemønster designet af Arne Bentsen. Den dukkede op med posten i dag. Dejlig påsket med små pipfugle, så den har lige fået en plads på bordet, hvorimod alle de andre dåser igen er sat op på reolen.
Og lige får at få den sidste detalje på plads. Har netop erfaret, at dette indlæg bliver nr. 900 på bloggen her. Tusinde tak til alle jer der dumper forbi fra tid til anden. Det er er en helt fantastisk mulighed at have, at kunne vende snuden mod en computerskærm og dele inspiration, loppefund og små historier fra dagligdagen. Jeg værdsætter virkelig jeres selskab "herinde" :-)